Besøg på Holluf Pile Skole

Af Pernille Fladborg, lærer, Holluf Pile Skole

1C Holluf Pile Skole: februar 2016

Alen formidler i sin fortælling en vigtig historisk overlevering om hvordan det var at være i et land, hvor man lige pludselig er uønsket. Hvordan barndommen i krig pludselig forandrer sig. Alen er så god til levende at fortælle fra barnets vinkel. Han er god til at fortælle de små detaljer, som et barn lægger mærke til. Med en stram beskrivende historie fanger han fuldstændig børnenes opmærksomhed. De er opslugt af spændingen af en alderssvarende historie. Efter fortællingen var der tid til nogle gode krøller på historien, relatere den til vores hverdag.

Løbende gennem fortællingen ser vi tegninger fra Alens tegneserie om barndommen som flygtning. I anden del af besøget viser Alen, hvordan man med en farvepalette understreger følelser i billeder. Børnene er opslugte, de arbejder med forskellige stemninger og maler et portræt ud fra en bestemt bundet stemning. 

Aftrykket af dagen tager man med sig. Det er dejligt både at være mere oplyst, kende Alens historie og man har lyst til at fortælle den videre. Billederne ligger tilbage på katederet, som vidne på en dejlig dag. En dag, som lagde op til snak om følelser i mange afskygninger og at alle følelser er ok.

Leave a Reply

Your email address will not be published.